Dyk ned i historien
Arkivet er oprettet i 1967 og har til huse på Skælskør Bibliotek, hvor arkivet er delt på to etager med kontor og læsesal på 1. sal. For at forenkle arbejdsgangen og ventetiden bedes arkivalier så vidt muligt bestilles forud for besøget.
Arkivet indsamler materiale fra det område, der udgjorde tidligere Skælskør Kommune: Skælskør Købstad og sognene Agersø, Boeslunde, Eggeslevmagle, Holsteinborg, Magleby, Sdr. Bjerge, Tjæreby, Venslev og Ørslev. Omø sogn dækkes tillige af Historiens Hus, Omø.
På læsesalen findes læseapparater til mikrokort samt kopimaskine. Arkivet modtager gerne besøg af skoleklasser, men har ikke plads til, at klasser kan arbejder på stedet. Andet lokale på biblioteket kan stilles til rådighed.