Rema 1000

Gratis parkeringHandicapvenlig

Discount med holdning

’Discount med holdning’ er overskriften på vores arbejde med samfundsansvar. Grundlæggende betyder Discount med holdning, at vores varer sælges til lav pris men med klare holdninger og krav til varernes kvalitet og indvirkninger på mennesker og miljø. Vores holdning er, at det ikke skal være dyrt at handle ansvarligt. Med flere end 270 butikker landet over har vi stor indflydelse på rigtig mange menneskers liv gennem de produkter, vi tilbyder. Vi har derfor et naturligt ansvar for at sikre, at disse produkter er i orden og har en høj kvalitet i forhold til aspekter som smag, ernæringsindhold, klima og miljø.

I REMA 1000 arbejder vi hele tiden på at fremme bl.a. økologi, etisk handel og bæredygtig produktion. Hvor det er muligt, vælger vi danske leverandører både pga. smag og kvalitet, men også af hensyn til miljøet. Vores medejerskab af et de største økologiske landbrug i Danmark, Gram Slot i Sønderjylland, er et eksempel på, hvordan vi ønsker at tydeliggøre varens vej fra jord til bord.

For at gøre det lettere for vores kunder at vælge sundere produkter, anvender vi, hvor det er muligt, de bedste produktcertificeringer som fx Fuldkornslogoet, Nøglehullet, miljømærkerne Svanen og Blomsten samt Astma-Allergi Danmark.

Stop madspild!
Med til vores arbejde med social ansvarlighed hører også et af vores helt centrale fokusområder, nemlig kampen mod madspild. Som den første danske dagligvarekæde indgik vi i 2008 et samarbejde med organisationen Stop Spild Af Mad med det formål at bekæmpe madspildet i Danmark. Vores første initiativ på området var at afskaffe flerstykstilbud, idet erfaringer viser, at mængderabatter fører til spild af mad, fordi forbrugerne ’tvinges’ til at købe mere, end de reelt har brug for. Siden da har vi igangsat andre initiativer i kampen mod madspild, og vores engagement fortsætter ufortrødent. Læs meget mere på vores hjemmeside vedr. madspild her.

REMA 1000s arbejde med samfundsansvar er hverken helligt eller med løftede pegefingre. Det er baseret på sund fornuft og høj moral og – ikke mindst – et stærkt og forpligtende samarbejde med en lang række partnere. Stort set alle vores butikker støtter projekter lokalt og på landsplan er vi aktive samarbejdspartnere med blandt andre Kræftens Bekæmpelse, Scleroseforeningen og Diabetesforeningen. 

Kontakt
Åbningstider
Mandag 07:00 - 21:00Tirsdag 07:00 - 21:00Onsdag 07:00 - 21:00Torsdag 07:00 - 21:00Fredag 07:00 - 21:00Lørdag 07:00 - 21:00Søndag 07:00 - 21:00