Danmarks Busmuseum Fond

Danmarks Busmuseum Fond har en af Nordens største samlinger af veteran rutebiler og busser, pt. fra perioden 1925 til år 2000

Danmarks Busmuseum viser 130 år med Dansk Kulturhistorie om infrastruktur omkring transport af mennesker og fragt, hvor rutebilerne fra deres start i 1903 og frem bandt land og by sammen ved transport af brev, mennesker og fragt.

Sæsonen 2024 begynder til Kristi Himmelfart d. 9 maj – se åbningsdage nederst.

En attraktion for 3 til 4 generationer hvor I kan opleve lidt af atmosfæren i de gamle rutebiler. Her er simpelthen et stykke dansk kulturhistorie omkring persontransport siden den hestetrukne diligence.

I vore udstillingslokaler kan busserne besigtiges bl.a. indvendig – med respekt for at man er inde i en museumsgenstand.

Gennem billeder, plancher, video, fortællinger, guidede rundvisninger, uniformer, effekter der omhandler hvad der indgik i rutebil og bustransport, hvordan en rutebil blev bygget og af hvilke materialer, karetmagere, pladesmede, de Danske bus karrosserifabrikker, en gas generator, hvor du kan se og opleve hvordan danske rutebiler under 2.-Verdenskrig måtte køre på gas produceret i en på rutebilen påbygget kakkelovn, der kunne udgløde træmateriale til gas. Mange billeder og historier fra mange filmoptagelser hvori vore veteranbusser indgår – m.m.m. – kom, se og oplev.

Ved indgangen findes lille Cafe´, bogsalg, merchandise butik.

Ved gruppebesøg/større selskaber kan vi levere bespisning/frokost, kaffe/kage op til 70 personer i museets festlokale. Grupper på min 10 personer modtages hele året og udenfor de normale åbningstider, men kun med forudbestilling på mail: info@danmarks-busmuseum.dk

Indhent evt. tilbud ved større grupper, hvori kan indgå rundture, frokost, varm mad, kaffe/kage m.m. Dette gøres via hjemmesidens kontaktformular:  www.danmarks-busmuseum.dk  eller mail: info@danmarks-busmuseum.dk

Har du en ide´ om at overraske dine gæster ved et arrangement som eks. bryllup, konfirmation, runde fødselsdage, sølv/guldbryllup eller blot til en ide´ du selv har, kan du leje en af vore veteranbusser til dette men kun med en af vore erfarne chauffører. Kontakt os ved mail eller kontaktformular på hjemmesiden: www.danmarks-busmuseum.dk

Vi arrangerer guidede veteranbusture i lokalområdet, kontakt os og vi strikker en oplevelsestur sammen til Jer.

Af faste oplevelsesture kører vi et antal gange “Herregårdsture” sommeren igennem, ture hvor vi b.la. runder Holsteinborg Gods og Slot, Basnæs Gods og Borreby Herreborg og Gods, Skælskør By.

Dobbeltdækker bus med åben top. Med vores 40 år gamle MAN dobbeltdækker bus køres guidede rundture i Skælskør ca. 40 min. Bussen kører 3 ture hver torsdag, lørdag og søndag i sommerferieperioden.                       Afgang fra bus museet alle 3 dage kl.10.45, 12.45 og 14.45. Opsamling fra busstoppested ved Vejerboden på havnen (de3 små røde huse) kl.11.00, 13.00, 15.00. Betaling ved indstigning via Mobilepay 92880. Voksne 60 kr. Børn 4-12 år 40 kr.

Ud over disse fastlagte ture kører denne dobbeltdækker ud på rundturene med start fra bus museet, ved min. 15 passagerer.

Af hensyn til vore passagerer og mennesker omkring vore veteranbusser når vi passerer jer på gader og veje, samt ikke mindst af hensyn til klima og miljø ønsker Danmarks Busmuseum at være bidragyder til minimering af skadelige stoffet fra bussernes udstødning, ved kun at køre på 100% Biodiesel her fra begyndelsen af 2024.

Busmuseet ejer også en bybus fra Paris – i daglig tale “Pariserbussen” En Renault bus fra 1934, utrolig spændende. Den er under en grundig renovering efter de sidste 12 år med hav af rundture m.m. i Skælskør og omegn. Vi forventer den atter er køreklar omkring 1. juli, men uforudsete hændelser kan rykke på tidspunktet til senere. Pariserbussen var hovedperson ved optagelse af en reklame for Disney i 2012.

De 3 hvide veteranbusser der deltog ved optagelse af de 2 Hvidstengruppe film, er også bosiddende på Danmarks Busmuseum.

Besøg os, se, oplev, bliv klogere på et stykke Dansk Kulturhistorie.

Sæsonåbning 2024:  Åbningstid fra kl. 10-16.30 på alle åbne dage

Kr. Himmelfartsdag  9.-12. maj

Pinsen 2024: 17.-20. maj

Herefter hver fredag lørdag og søndag til og med d. 9. juni

Fra fredag d. 21. juni til og med søndag d. 25. aug. åben, undtagen på mandage.

Fra fredag d. 30. aug. kun åben fredag, lørdag og søndage til og med 6. okt.

Efterårsferien uge 42: Åben fra fredag d. 11. til og med søndag d. 20. okt.

Herefter kun åbning for grupper af min. 10 personer og forudbestilling, indtil sæson 2025 åbner.

Entré:

Voksne: 120 kr

Børn u/12 år gratis iflg. med voksne

HandicapvenligGratis parkering