Vi forsøger så vidt muligt at tale med vores familier på telefon eller via mail.
Men vi mødes også stadig gerne med familien. Så få personer som muligt, og helst i vores forretning.
Ved at mødes i vores forretning, kan vi holde lidt styr på smittefare, ved at rengøre alt når familien er gået.
Vi har sørget for at der er god afstand mellem alle i vores samtalerum.
Der afholdes stadig begravelser / bisættelser, hvor man fra kirkeministeriets side henstiller til at kun den nærmeste familie deltager, for at holde antallet af gæster nede.
Og der må kun være ½ antal gæster i kirken, af hvad der normalt kan være.
Kirkeministeriet garanterer, at man kan tale med præsten, men man skal forvente at det foregår pr. telefon eller over skype.
Man vil IKKE garantere at der er betjening i kirkerne.
På nuværende tidspunkt har vi oplevet at der til en højtidelighed ikke var kor og organist. Til en anden højtidelighed deltog kirketjeneren ikke.
Det betyder selvfølgelig et væsentligt større arbejdspres på os, da vi i disse situationer gerne vil hjælpe familien. Om det så er at synge for i kirken, eller at få pakket de blomster ud der kommer til højtideligheden og få dem lagt ind i kirken.
Vi tager selvfølgelig vores forholdsregler.
Vi bære handsker fra start til slut når der er begravelseshandling. Både for at skåne os selv, men også for at hindre at vi bære smitte fra en kirke til en anden.
Vi kan ikke tillade os at lukke. Vores branche direktør i Danske Bedemænd, forsøger at få os i kategori under sundhedsfaglige personer.
Så vi gør hvad vi kan for at få tingene til at fungere.
Bedemand Juul og Bøgh
CVR. Nr. 39 68 09 98