Skælskør, historie, fakta, turist, havneby

Havnebyen Skælskør

Skælskør er en gammel havneby hvor handel, håndværk og fiskeri gennem flere hundrede år har hørt til bylivets basale gøremål. Byen ligger, hvor fjord og nor mødes - med havnen midt i byen og to broer, der binder de to gamle bydele sammen. Byen er velbevaret med mange gamle huse og gårde og en smuk handelsgade, hvorfra passager fører op til dagligvaretorvet. Det smukke bymiljø og den høje grad af uspoleret autenticitet får mange besøgende til at lægge vejen inden om Skælskør.

Byen har kun 6000 indbyggere, men kunsten og kulturen blomstrer i Skælskør

Kunstnernes by, Kunstnerlavet KIT, Keramikfestivalen, Guldagergård, kunst, kultur

Kunstnernes by

Skælskør bliver også kaldt kunstnernes by. Det skyldes bl.a. de mange professionelle kunstnere, der gennem det professionelle kunsternetværk Kunstnerlavet KIT har bosat sig og har værksteder rundt i den gamle bykerne. Samt Guldagergaard, internationalt keramisk center, der i over 15 år har tiltrukket keramikere fra den internationale topklasse til byen og sat Skælskør på verdenskortet i den internationale kunst-verden. Også mange andre spændende, dygtige og inspirerende kunstnere udfolder sig i værksteder og gallerier, rundt i byen og omegn. Skælskør afholder desuden hvert år en international Keramikfestival. 

Borreby mose, Kobæk sø, Egerup, Skælskør Nor, Agersø, Omø og Bisserup. Kobæk strand, fodsporet

Naturen

Skælskør er en smuk by med dejlige naturomgivelser – vandet, øerne, landskabet og landsbyerne. Naturen er rig på fugleliv og der er mange gode fuglesteder, som tiltrækker folk fra hele Sjælland. Borreby mose, Kobæk sø, Egerup, Skælskør Nor, Agersø, Omø og Bisserup. Kobæk strand er et smukt, naturskønt område med en dejlig og meget børnevenlig badestrand. Der udgår mange gode vandreruter i forskellige ”sværhedsgrader” fra og omkring Skælskør. Man kan også cykle langs Fodsporet, der er en naturrig cykelrute gennem hele landskabet, anlagt på den gamle jernbanestrækning til Dalmose, Slagelse eller Næstved.

Kosmorama, Galleri Købmandsgården, Borreby Teater, Skjelskør V, Det Røde Pakhus, Skælskør Kunstforening, Kulturel Folkefest, Drengerøvsaften, JuleJuleaftensgruppen, Musisk forening, Skælskør Turisme, ildsjæle, frivillige, kultur, event, arrangementer, begivenheder

Ildsjælenes by

I Skælskør vrimler det med aktive og engagerede mennesker, som sammen deler en tro på, at det gode liv skabes i relation med andre mennesker.  Utallige arrangemtenter, events og tilbagevendende begivenheder udfolder sig året igennem i Skælskør -  drevet frem af gejst, vilje og lyst til at føre gode ideer ud i livet. Ogsår mange kulturelle foreninger og institutioner drives bla. af ildsjæle og frivillige. For eksempel: Kosmorama, Galleri Købmandsgården, Borreby Teater, Skjelskør V, Det Røde Pakhus, Skælskør Kunstforening, Kulturel Folkefest, Drengerøvsaften, Juleaftensgruppen, Musisk forening, Skælskør Turisme og mange,mange andre.